Sagen er den, at ...

Operaen starter der, hvor Giovanni er blevet opdaget i Anna soveværelse (Anna skriger forestillingen i gang), hvor han maskeret har sneget sig ind og muligvis eventuelt har gjort et eller andet med/ved Anna. - Hun fortæller senere til sin forlovede, Ottavio, hvordan hun oplevede hændelsen, og han hører til sin lettelse, at forførelsen ikke lykkedes - samt at hun i sin halvsovende tilstand til at begynde med troede, at det var ham, altså forloveden, der var kommet på uanmeldt natligt besøg .... Mozart har et par musikalske kommentarer hertil, der synes at modsige denne historie.

Ottavio er lyrisk tenor, meget korrekt, velopdragen, rene negle: en rigtig adelsmand - og en smule kedelig og ufarlig. Anna er sopran, dramatisk. (Et fantastisk svært parti for en sanger).

Men tilbage til handlingen: Giovanni har slidt sig løs fra Anna, og er i fuldt firspring på vej ud af palæet (hun er Kommandanten datter. Kommandanten er en slags militærguvernør), da han bliver standset af Kommandanten himself, der er blevet vækket af Annas skrig. - Den ældre herre trækker kården og Giovanni bliver nødt til at duellere. Kommandanten dør. Giovanni flygter. Anna er sønderknust af sorg - og rasende. Hun ved ikke, hvem det var, der havde besøgt hende og dræbt hendes far. Stort drama.

Giovanni er baryton, dramatisk. - Ofte ses sangeren (evt. senere) i Wagner-operaer. Det samme gælder i øvrigt Anna.

Lang historie kort: Giovanni er adelsmand - en meget fornem, rig og magtfuld mand i samfundet. Elvira bliver præsenteret som "en kvinde fra Burgos" (handlingen udspilles i Spanien, i regionen hvor Sevilla er storbyen). Hun kan ikke affinde sig med hans troløshed og løgne, og hun opsøger ham og konfronterer ham med sin vrede og fortvivlelse. - Han er ærlig talt helst fri for hende og sætter sin tjener Leporello til at tage sig af hende, mens han selv smutter. - Han møder derpå sine ligestillede Anna og Ottavio og udtrykker sin medfølelse over hendes sorg og kan med fornøjelse konstatere, at Anna ikke genkender ham. (Det gør hun i øvrigt i slutningen af denne scene, hvor han hilser farvel på samme måde som dén nat). - Imens underholder Leporello (sig med) Elvira ved at gennemgå den totale liste over Giovannis erobringer (alene i Spanien 1.003).

 

Spillet kan begynde - 12. scene i 1. akt:

 

Scena Dodicesima

Donna Elvira e detti

Donna Elvira (a Don Giovanni):


Ah, ti ritrovo ancor, perfido mostro!
 

(a Donn'Anna)
 

Non ti fidar, o misera,
Di quel ribaldo cor;
Me già tradì quel barbaro,
te vuol tradir ancor.
Donna Anna e Don Ottavio:
(Cieli, che aspetto nobile,
Che dolce maestà!
II suo pallor, le lagrime
M'empiono di pietà.)


Don Giovanni (a parte; Donna Elvira ascolta):
La povera ragazza
È pazza, amici miei;
Lasciatemi con lei,
Forse si calmerà.

Donna Elvira:
Ah non credete al perfido!

Don Giovanni:
È pazza, non badate.
 
Donna Elvira:
Restate ancor, restate!

Donna Anna e Don Ottavio:
 
A chi si crederà?

 

12. scene i 1. akt    ca. 35-45 minutter inde.

 
Elvira kommer ind og opdager Giovanni, som står og smørsnakker med Anna og Ottavio, idet hun går lige på og udbryder:

 


Åh - så fandt jeg dig endelig igen, din troløse satan!
 

(til Anna)
 

Tro ikke ham, ulykkelige pige
og hans falske hjerte
Han har allerede bedraget mig
og nu prøver han at bedrage dig
(om Elvira, afsides)
Himmel - hviken ædel holdning
hvilken blid majestæt
Hendes blik og hendes tårer
vækker min medfølelse


(Giovanni henvendt til de to - Elvira lytter)
Det stakkels pigebarn
er gået helt fra snøvsen
Bare efterlad mig med hende
Så måske bliver hun rolig


Donna Elvira:

Tro ham ikke - han er ond

 

Don Giovanni:
Hun er gal - tag jer ikke af hende

 

Donna Elvira:
Bliv her, bliv!

 

Donna Anna e Don Ottavio:

   

Hvad skal vi dog tro?

QUARTETTO
Donna Anna, Don Ottavio, Don Giovanni:
Certo moto d'ignoto tormento
Dentro l'alma girare mi sento
Che mi dice, per quell'infelice,
Cento cose che intender non sa.

Donna Elvira:
Sdegno, rabbia, dispetto, spavento
Dentro l'alma girare mi sento,
Che mi dice, di quel traditore,
Cento cose che intender non sa.

Don Ottavio (a Donn'Anna):
Io di qua non vado via
Se non so com'è l'affar.
 

Donna Anna (a Ottavio):
Non ha l'aria di pazzia
II suo tratto, il suo parlar.

 

Don Giovanni:
(Se m'en vado, si potrìa
Qualche cosa sospettar.)


Donna Elvira (a Donna Anna e Ottavio):
Da quel ceffo si dovrìa
La ner'alma guidicar.

Don Ottavio (a Don Giovanni):
Dunque quella?...

Don Giovanni:
È pazzarella.

Donna Anna:
Dunque quegli?...

Donna Elvira:
È un traditore.

Don Giovanni:
Infelice!

Donna Elvira:
Mentitore!

Donna Anna e Don Ottavio:
Incomincio a dubitar.


(Passano dei contadini.)

KVARTET

Donna Anna, Don Ottavio, Don Giovanni:
En mærkelig følelse af smerte
borer mig i hjertet

og fortæller på den unge kvindes vegne
100 ting jeg endnu ikke begriber
  .

Donna Elvira:

Sorg, vrede, fortvivlelse og frygt
borer mig i hjertet
og fortæller mig 100 ting
jeg endnu ikke begriber
 

Don Ottavio (a Donn'Anna):

Jeg går ingen steder,
før jeg kender sandheden  

 

Donna Anna (a Ottavio):

Intet, hverken i hendes tale eller

opførsel, tyder på, at hun skulle være gal. 

 

Don Giovanni:

(Hvis jeg går, bliver de

måske mistænksomme)
 

Donna Elvira (a Donna Anna e Ottavio):

Alene hans ansigtsudtryk
røber hans slette karakter

 

Don Ottavio (a Don Giovanni):

Denne kvinde?...

  

Don Giovanni:

Er skør i hovedet

 

Donna Anna:

Denne mand ..
 

Donna Elvira:

- er en bedrager
 

Don Giovanni:

Stakkels kvinde

 

Donna Elvira:
Løgner!
 

Donna Anna e Don Ottavio:

Jeg begynder at få mine tvivl

 
(En flok bønder passerer)

QUARTETTO
 
Don Giovanni (a Donna Elvira):
Zitto, zitto, che la gente
Si raduna a noi d'intorno;
Siate un poco più prudente,
Vi farete criticar.
 
Donna Elvira (forte, a Don Giovanni):
Non sperarlo, o scellerato,
Ho perduta la prudenza;
Le tue colpe ed il mio stato
Voglio a tutti palesar.
 
Donna Anna e Don Ottavio (a parte,

guardando Don Giovanni):
Quegli accenti sì sommessi,
Quel cangiarsi di colore,
Son indizi troppo espressi
Che mi fan determinar.
(Donna Elvira parte.)
 
Don Giovanni:
Povera sventurata! I passi suoi voglio, seguir;
non voglio
che faccia un precipizio:
perdonate, bellissima Donn'Anna;
se servirvi poss'io,
in mia casa v'aspetto.

Amici, addio!

KVARTET
 
Don Giovanni (a Donna Elvira):
Tag det nu roligt. Folk er begyndt
at samles om os.
Tag nu og fald lidt ned.
Folk begynder bare at snakke om dig.
 
Elvira (voldsomt, til Giovanni)

Du kan godt spare dig, din slyngel.
Jeg er færdig med at være rolig.
Din skyld og min situation
Skal jeg sørge for at alle hører om. 
 

(Anna og Ottavio afsides,
betragter Giovanni):
Disse hviskede undertoner, og
hans rødmen
er alt for klare udsagn.
Jeg ved godt, hvad jeg skal mene om det
(Elvira ud.)


Don Giovanni:
Den arme kvinde. Jeg tror, jeg vil følge hende på vej.
Jeg ser nødigt,
at hun foretager sig noget overilet.
Tilgiv mig min smukke Donna Anna.
Hvis der noget jeg kan gøre for Dem,
skal De blot komme til mit hus.

Venner, farvel!