Billedanalyse

Man kan lade sig inspirere af et skema, hvor man først ser på helhedsindtrykket og derefter går nærmere ind på billedets enkeltdele. Men det er værd at huske på, at et analyseskema i sig selv ingen garanti er for, at man bliver en god billedlæser, men det kan være nyttigt som hjælperedskab eller huskeseddel.

Skemaet nedenfor er generelt og omfatter derfor punkter, som er relevante i forbindelse med nogle billeder, men mindre relevante i forbindelse med andre - det afhænger helt af det givne billedes karakter (type, teknik, motiv osv.).

Hvilke punkter man skal inddrage og lægge særlig vægt på må vurderes ud fra et helhedsindtryk af billedet. Det første indtryk af et billede kan være mere eller mindre præcist, alt efter hvor trænet man er i at læse billeder. Men under alle omstændigheder er det nødvendigt udgangspunkt. Uden en forudgående helhedsanalyse kan vi ikke foretage en relevant analyse, dvs. en nærmere undersøgelse af de væsentlige elementer i billedet. Via analysen arbejder man sig frem til en stadigt mere velfunderet helhedsforståelse eller fortolkning, idet man efterhånden får rettet de fejltagelser, der kunne ligge i den foreløbige helhedsoplevelse.

Den skitserede fortolkningsproces har altså nok en struktur, men i praksis er den ret usystematisk med spring frem og tilbage - i modsætning til den skriftlige eller mundtlige redegørelse for den fortolkning, man er nået frem til. Fortolkningens vellykkede forløb afhænger af ens åbenhed over for billedet, gode indfald, relevante og nødvendige forudsætninger (erfaringer, viden), evnen til at bortluge vildskud osv. - alt sammen ting, der ikke kan gives opskrifter på. Der er kun én vej til at blive en god fortolker: øvelse.

Derfor er det ingen god idé at bruge det følgende skema mekanisk punkt for punkt, i den tro, at man så automatisk skulle komme frem til relevant resultat. Huskesedlen kan bruges som "idébank", men dens nytte afhænger af brugerens egen omtanke og opfindsomhed.

 

Komposition 

Caravaggio: Judith og Holofernes (ca. 1598. Olie på lærred. 144 x 195 cm. Galleria Nazionale dell'Arte Antica, Rom)


Midten er ofte et kompositorisk samlingspunkt. De figurer, der er placeret i billedets lodrette midterakse har særlig indholdsmæssig betydning.
Symmetri omkring midteraksen giver billedet et statisk præg.
Venstre side kan normalt bære de tungeste og største flader, uden at billedet vælter.
Læseretningen er i vores kultur fra venstre mod højre.
Diagonalkomposition giver et billede dynamik.

Det gyldne snit: I stedet for at placere de vigtigste billedelementer direkte i midten kan man forskubbe dem lidt. fra antikken har man kendt formlen for det gyldne snit, der siges at dele en linie eller flade på det smukkeste sted. I en billedflade bliver der fire gyldne snit, og i deres skæringspunkter kan vigtige indholdsmæssige elementer være anbragt.


Rum
Rum skabes i et billede ved at gøre nære ting store og fjerne ting små, samt ved at gøre farverne koldere og mere slørede i baggrunden.
Overlapning og repoussoir er betegnelser for rumskabende virkemidler.
Repoussoir er betegnelsen for en stor forgrundsfigur, der ligefrem skubber resten af billedet bagud.
Forgrund, mellemgrund, baggrund er en inddeling af billedet i dybden.
Centralperspektivet har været vigtig for organiseringen af billedrummet lige fra renæssancen. Alle billedets indadgående linier(= ortogonaler) mødes i ét punkt: forsvindingspunktet. Det er væsentligt for billedets tolkning at finde dets forsvindingspunkt.
Opløsning af rumvirkningen sker i modernismen. man kan lave "flade" billeder som i middelalderen eller lade hver ting i billedet have sit eget perspektiv.


Billedafskæring
En kraftig beskæring af motivet kan være med til at understrege billedets karakter af et virkelighedsudsnit: Virkeligheden fortsætter der, hvor billedet holder op. Når man derimod gengiver motivet ubeskåret, er dette med til at underbygge en opfattelse af billedet som et afsluttet hele, der er noget andet og mere end en afspejling af virkeligheden.


Synsvinkel
Synsvinkel er betegnelsen for betragterens stilling i forhold til billedets motiv.
Normalperspektiv er den neutrale synsvinkel, hvor betragteren er på højde med motivet. (Anvendelsen af normalperspektiv markerer en holdning til motivet?)
Frøperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages nedefra. 
Anvendelsen af frøperspektiv markerer en holdning til motivet.
Fugleperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages ovenfra. 
Anvendelsen af fugleperspektiv markerer en holdning til motivet.


Bevægelse
Når man taler om begrebet om bevægelse i et billedet, har det ikke umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et motiv i bevægelse.
Statisk. Et statisk billede hviler kompositorisk i sig selv. Symmetri, regelmæssige former som cirkel og kvadrat giver ro.
Dynamisk. Uregelmæssige former og diagonallinjer skaber spænding og uro.
Rytmisk. Når bestemte former i et billede gentages med variationer, taler man om rytmisk bevægelse.


Lys
Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og egen-skygger. Slagskygge er den skygge, ting kaster på jorden, og egen-skygge er de skyggevirkninger, lyset skaber på tingene, som er med til at tydeliggøre tingenes form i billeder. 
Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra lyset kommer.
Belysningslys kommer fra en angivet lyskilde, f.eks. en lampe eller et vindue.
Symbolsk lys er lys, som ikke har en naturlig lyskilde. traditionelt kommer det fra Gud og det rammer "de gode". "De onde" derimod står i skygge. At lys symboliserer noget godt og mørkt noget ondt bruges i mange sammenhænge. Ophævelse af en samlet belysning findes i modernismen, hvor montageformen og collageformen betyder, at hver ting er forskelligt belyst.


Farver
Grundfarverne gul, blå, rød er de farver alle andre farver er dannet af.
Blandes grundfarverne indbyrdes. får man de sekundære farver orange grøn og violet. Ved at blande disse seks farver indbyrdes opnås de øvrige nuancer. Vær også opmærksom på sort/hvide billeder. Komplementærkontrasten er den størst mulige farvekontrast.
Billeder, hvori der arbejdes med de farver, der ligger længst fra hinanden i en farvecirkel: Blå/orange - gul/violet - rød/grøn - virker stærke og ofte glade. 
Varm farveharmoni dannes af gul-rødlige farver. De varme farver kan bruges til at udtrykke varme følelser, erotik eller glæde. Kold farveharmoni dannes af blå-grønne farver. De kolde farver kan bruges til at udtrykke kolde følelser eller noget sagligt, nøgternt. Farvesymbolik forekommer i bestemte billedgenrer og en farve kan have mange betydninger, så man må se nøje på sammenhængen. Farvesymbolikken i moderne reklamer er som regel let at afkode, for den er beregnet for moderne betragtere. I et gammelt billede kan det være sværere at afgøre, om en farve fungerer symbolsk.


Kropssprog
Ved en formel billedanalyse er det også vigtigt at bemærke evt. personers kropssprog. Læg især mærke til ansigtets (-ernes) udtryk/"mimik". 
Lukket kropssprog betyder, at personerne med arme, ben og ansigtsudtryk markerer, at de lukker af for omverdenen.
Åbent kropssprog betyder, at personerne markerer åbenhed og imødekommenhed over for verden og evt. andre personer i billedet.

Personernes placering i forhold til hinanden.
Bestem evt. antal, alder køn, påklædning etc. Derefter kan man undersøge personernes placering i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne dvs i hvilket rum de udfolder sig i. Er personerne placeret tæt ved hinanden betyder det også nærhed i overført betydning. Er de placeret langt fra hinanden, har de ikke meget med hinanden at gøre - eller er de måske endda fjendtlige over for hinanden.
Blikretningen har stor betydning i denne sammenhæng. 

Vær opmærksom på eventuelle modsætningspar såsom:
    mand/kvinde
    overklasse/underklasse
    ung/gammel
    magt/afmagt 
    styrke/svaghed 
    etc.


Fortolkning / budskab 

Hvad forestiller billedet?
Under og især efter en formel analyse af et billede er det en fordel med en kunsthistorisk viden om periodens billedsprog, dvs. hvordan man på det givne tidspunkt plejer/plejede at give billedmæssigt udtryk for bestemte ting. 

Se på: Hvad/hvem billedet forestiller. I nogle tilfælde vil det eventuelt ud fra billedteksten være indlysende hvad /hvem billedet forestiller. I andre tilfælde kan der være behov for en nærmere undersøgelse.


Billedets fortælling
Har man identificeret ting og personer, bliver det næste skridt at afgøre, hvad der egentlig foregår på billedet. Mange billeder kan opfattes som illustrationer af en hændelse eller et hændelsesforløb. Man kan da spørge, hvad der er gået forud for situationen på billedet, og hvad der evt. vil følge efter.


Symboler og tegn
En præcis beskrivelse af billedets motiv og fortælling vil ofte forudsætte en fortolkning af billedets symboler og tegn. Ikke kun de egentlige symboler, men også den betydning, der ligger f.eks. i ansigtsudtryk, bevægelser, gestik, attituder, placering, størrelsesforhold, kontakt, særlig farveanvendelse og anvendelse af lys/skygge.


Billedets budskab
Vi er nu ovre i det mere generelle spørgsmål om billedmagerens hensigt med billedet, som det fremgår af det samlede billedudtryk. I nogle billedtyper som f.eks. politiske karikaturtegninger er budskabet ret entydigt. Andre billeder er flertydige, enten fordi billedmageren har søgt "objektivt" at registrere virkeligheden, eller fordi han/hun har gjort sit arbejde åbent for flere fortolkninger.

Før spurgte vi: Hvad forestiller billedet?
Nu spørger vi: Hvad betyder billedet?


Afsender / modtager
Endelig kan man søge nærmere at bestemme billedets funktion/hensigt. Hvem er afsender af billedet? Er det kunstneren eller løser han/hun blot en bunden opgave? Hvem er billedet beregnet for? har det været tiltænkt et snævert publikum, privatlivet eller offentligheden? Hvad er billedet beregnet til? Har det skullet pynte, præsentere, minde om, meddele, overtale eller provokere.


Historisk sammenhæng/ideologi
Bestemmelse af de menneske- og samfundsopfattelser, der ligger bag det billedmæssige udtryk, og placering af billedet i dets samfundsmæssige sammenhæng/kontext
Man kan se materialet i forhold til andre billeder og tekster. Men kan udlede de oplysninger, der ligger ud over, hvad billedmageren bevidst har villet fortælle, de værdiforestillinger og holdninger, der sætter sig igennem bag om ryggen på billedets afsender. Hvad siger billedet om billedmagerens ofte ubevidste grundopfattelser og i hvilket omfang er disse grundforestillinger udtryk for en bestemt tid og/eller samfundsgruppe?

(I teksten indgår klip fra bogen Billedanalyse af Jane Kristensen og Jørgen Riber Christensen, Dansklærerforeningens Forlag 1989)