5 digte af Bodil Nielsen

- sendt til Vagn Steen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Exstacy

De er på vej sydpå og hjem

Hun kører i bil med sin bror

 

På vejen gør de ophold på et hospital

Der ligger en gammel mand og fylder to senge ud

Han trækker dynen til side og pisser ud over det hele

Så griner han og siger

at det skulle hun prøve engang

Hospitalet ryster så alt falder på gulvet

Men det tager ingen sig af

De må være vant til den slags

 

Hun har hele tiden bilens forrude som udsigt

Broren forandrer sig langsomt

til en kinesisk dukke

Rød i hovedet Malet overskæg Blåt hår

Det undrer hende ikke

 

Lige før de når hjem

skal de tanke bilen op

på en bro med gyngende planker

 

Hun ryger en cigaret

der viser sig at være et æg i aflang form

 

Så går hun ud på exstacy

Endelig hjemme

Alene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klæbrigt

Der er noget galt

Hun skal gøre rent efter en

der har smurt noget klæbrigt orange stads

ud over alle vægge

 

Dyrene trives Katten sover med sine killinger

Det aktiverer to hunde til ivrig kopulering

Huset er forbundet med andre huse og hun råber

rasende ad den formastelige

 

Midt i det hele står der et forældrepar og forlanger en forklaring

Som om det var hendes skyld

Hun opdager at der kommer et par fra hendes virkelig liv

på besøg i huset og det får hende til at skrubbe mere energisk

 

Hendes arbejdsgiver kan jo ikke have gæster

som det ser ud

Hundene får hvalpe

Så er der også noget galt med tiden

 

Hun opdager det er et brøl der skal til

Kommanderer de to andre arbejdende kvinder til at stoppe

Tæller til tre De brøler alt det klæbrige stads

ned ad væggene ned i jorden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lærkerne

Lærkerne hænger over det åbne landskab

og et halvt skib over havet

Hun kan ikke huske

hvornår hun har talt med et andet menneske

 

Det er nu hun vil i kontakt med flyvemaskiner

De kommer lavt ind fra  havet

Hun samler sten på marken

Kalker dem hvide og former ordene DELIVER ME

 

Som barn

brugte hun en dag til at stampe med

sine gummistøvler i sneen:

I LOVE YOU

 

Så går hun ind i huset

Her kan hun hverken høres eller ses

Hun nidstirrer sin husfred i vinduet

Hendes tanker flyver som flagermus i skumringen

 

Hun lægger brænde i ovnen

tænder et stearinlys

og trækker benene op under sig

i sofaen

 

Hendes dag har været fuld af kiler af forårsfugle

og skarver på vej til deres nattesteder

Hun er ikke en fugl

Hun er en heks

 

Det er begyndt at blæse op Havet brummer svagt

Den lyd vil hun senere sove ind i

Sove ind i sig selv som tiårig

med en blå kjole og tre perler i halsudskæringen

 

Skydespændet i håret over den høje pande

og de nye fregner på ansigtet

er flagermus

der våger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tørre ærter

I skumringen afventer hun sangen

fra årets første solsorte

Hun forsøger at være en eranthis

med frostvædske

På indersiden af hendes hoved

er væggene glatte som glas

 

En gang kravlede hun frem under en sten

i sin flaskegrønne moderkage

Så slikkede hun ægslimet af sig selv

før hun kravlede ind i dette hus af et hoved

hvor der lige nu er tørre ærter der rasler

hvis hun bevæger sig

 

Hun er en radio

der går fra frekvens til frekvens

Pokker tage al den larm!

 

Så allierer hun sig med tyngdeloven

og falder

ned

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undfangelse

Tilfældigt hører hun storebroren fortælle

at hun måske ikke er sin fars pige

Den april hun blev undfanget

rejste hendes forældre til København

 

De besøgte moster og onkel

Og de skulle ha' lavet

konebytning

i en ordentlig brandert

 

Hun rejser lige efter konfirmationen

med mor og lillesøster

til mosteren på Ovengaden Neden Vandet

De går på Strøget med moster og mor i front

 

Onklen forsøger at trænge hende op i en døråbning

og befamler hende

Hun hader ham og hans hænder

Hun slår ham hårdt over fingrene

 

Konfirmationskjolen blev farvet grøn

De fortsætter i kølvandet af de to voksne søstre

Det er august og lummervarmt

Lillesøsteren grinet smørret

 

Hun kan ikke spørge moren

Hun ved det vil udløse

raserianfald og helt sorte øjne

Hun vil blive kaldt for Djævelens Barn

 

Hun beslutter sig til

at holde lav profil

Hun er afhængig af moren

og stirrer på hendes vuggende hofter

 

I Daells Varehus bestemmer hun sig til

at vælge mosteren

som mor

og fysiklæreren som far

 

Hendes officielle far er død

og det er heldigt for ham

Eller kunne der jo komme

bladan i hans mad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Vagn Steens kommentarer:

 

 

Efterskriften lød bl.a. (men kortet ud af forlæggeren):

 

10.

Under arbejdet sendte Bodil mig fem digte.

              De er ikke indpasset i manuskriptet. Men de fortjener at nævnes her og få en henvisning til hjemmesider hvor de kan læses -- i alfabetisk rækkefølge:  www.njl.dk og www.bjornetjenesten.dk

 

 

Exstacy

Klæbrigt

Lærkerne

Tørre ærter

Undfangelse

 

De er digte Bodil ønskede at høre min mening om: skulle de strammes, eller er der tværtimod noget der kan udvides i retning af lyriske fabler (i Sophus Claussens forstand).

              De kan overlades til alle læsere, og den der ønsker at læse aktivt kan

så tænke sig i konsulentrolle: hvad vi du fortælle Bodil om hendes digt og din læsning?

 

11.

Der kan være digte jeg ikke har set, der kan være breve af stor interesse, fotos fra Bodils oplæsninger og deltagelse i forfattermøder, dedikationer og andet. Og der kan være anmeldelser og interviews vi ikke har set.

              Vær venlig at sende det til Det nordjyske Landsbibliotek,  Rendsburggadde 2, 9100 Aalborg hvor der kommer et Bodil Bielsen-arkiv som vil blive tilgængeligt for offentligheden.

              Det kan ske til Lis Sennenvald på LSE-KULTUR@aalborg.dk  og gerne også til mig: Vagn Steen, Hauchsvej 20, 1825 Frederiksberg C. -- eller email: vagn_steen@hotmail.com

 

12.

Bodil Nielsen er begravet. Men hendes forfatterskab og arkiv skal være tilgængeligt, sådan vil vi gerne ære hende.                  

 

                                                         Vagn Steen