Triomf

roman af Marlene van Niekerk

udgivet på afrikaans 1994

på sydafrikansk-engelsk oversat af Leon de Koch 1999

på standard engelsk 1999 af Leon de Koch i samarbejde med forfatteren.

 

Romanens personer er fattige hvide der bor Triomf. Det er en ny bydel der er bygget det hvor myndigheder nedrev Sophiatown med bulldozere og sendte de ikke-hvide ud til Soweto (South Western Township).

Sophiatown var det sted hvor hvide, såkaldt 'farvede' og sorte var bedst integreret, det var stedet for blomstrende jazzmusik og underholdning, og det var ligesom District Six i Cape Town og Cato Manor i Durban steder som apartheid-regeringen havde et godt øje til.

 

I stedet for at skrive en tilbageskuende roman om Sophiatown har Marlene van Niekerk udsendt en rå og barsk bog om den by der blev bygget på ruinerne og fik et for mange krænkende navn: Triomf, eng Triumph, og beskrevet nogle af de hvide der lever på bunden af samfundet.

 

I dagens situation er det vigtigt at litteratur på afrikaans markerer sig. Mange afrikaanstalende har været alieret med apartheidsstyret, men det gælder ikke en række kendte forfattere. Og fem kvinder har hævdet sig med vigtige værker i 'den postkoloniale litteratur', efter apartheids-litteraturen:

Lettie Viljoen, Antjie Krog, Emma Huismans, Riana Scheepers og Marlene van Niekerk, og mellem dem er Triomf blevet den største succes, har fået de fleste litterære priser og er nu på vej til danske læsere.

 

 

Indholdet på denne side

 

1. Indledning og indholdsfortegnelse

2. Tegnsætning.

3. Dobbeltformer.

4. Uoversættelige ord

5. Oversættelsesgrundlaget.

6. Litteratur

7. Oversætterens erfaringer

8. Samtale med forfatter

9. Det grove sprog

10. Drikke, personer, varer, forretninger

11. Kommentarer

12. Translator’s acknowledgements, på engelsk

13. London-udgavens kommentarer, på engelsk

 

 

2#

Tegnsætning.

Det er naturligt for mig at bruge det nye komma, og jeg blev glad da min redaktør glad fortalte at dt virkede vældig godt.

Jeg oplever tegnsætningen som et system for energifordelingen. Der er samtaleenergi, tankeenergi, oplevelsesenergi og meget mere. Og det mundtlige sprog udtrykker energifordelingen meget fint. Og det skriftlige kommer nærmest når kommaerne følger de pauser der er i talen.

Især når der er tale om mundtligt sprog, er det vigtigt at der ikke kommer falske pauser i en oplæsning, for eks. fordi der står komma fornan ordet 'at'. Så dte nye komma trækker på samme hammel som brugen af kortformer af de almindeligste verber: ha', ta', gi', si'r.

Tegnsætning og sætningsrytme. Der bruges nyt komma, delvis pausekomma af hensyn til den mundtlige diktion

Og ofte gribes der til kommateringen i udgaven på afrikaans, ikke den engelske.

Det er sådan at der bruges mange semikolon'er i London-udgaven og den engelske Cape Town-udgave, men langt færre i originalen. Og det klæ'r også mundtligt dansk.

Antallet af ord i replikker er vigtigt. Her er sætningerne ofte kortere på afrikaans end de kan blive på engelsk. Men dansk har muligheder for at komme ned på originalens mundrappe korthed -- i mange tilfælde faktisk bedre end engelsk. Det gælder om at overføre 'fynd'.

Punktum, ofte følges originalen (som har flere rytmisk markerende punktummer end den engelske udgave).

Ny linie. Ofte bruges de ofte anderledes placeringer af ny linie i originalen. Når jeg opdager det, og når det lydre bedre på dansk.

Lange ord fra afrikaans kan ikke overføres til engelsk, men på det punkt kan dansk følge originalen. Og jeg tror ikke at Treppies særligt lange orddannelser lyder mere mærkeligt på dansk end på afrikaans.

 

 

#3

Dobbeltformer.

Normalt gi'r jeg korrekturlæseren en liste over de former jeg anvender hvor der er flere der begge er tilladt. For eks. kan man sige både dørfylding og dørfyldning.

Her er der to jeg gerne vil kommentere.

Ludder -- og ikke luder. Det skyldes at stavemåden med to d'er lægger op til den rigtige udtale.

Khaki -- og ikke kaki. Her har Sprognævnet bestemt at 'kaki' er den eneste korrekte form. Men den er ikke stærkt indarbejdet i dansk. En tælling på et søgeprogram viser 900 anvendelser med h og 300 uden h. Men af de 300 er en del andre ord som japansk kaki der betyder østers og bruges i navne på sushis, og indonesis kaki der betyder ben og optræder i nogle træningsprogrammer. Så Sprognævnet (hvor jeg tidligere selv var medlem) må forstå at jeg ikke følger rådgivningen og dermed Retskrivningsordbogen på dette ene punkt.

 

 

#4

'Uoversættelige ord'

1. kak.

Der er altid vanskeligheder mellem to sprog, og nogle kan ikke uden videre klares af en oversætter. Nogle ord er sprogspefikke.

Ordet 'kak' der betyder lort på afrikaans bruges fordi det er ens forfra og bagfra. Og det er vigtigt for Treppies livsholdning, kan kalder også en 'lort' for et kunstværk.

På engelsk har Leon de Koch valgt navnet Anna, det spiller på digte af Kurt Schwitters og får en litterær intertekstuel glans. Jeg kunne for så vidt ha' valgt det samme, især da forfatteren har godkendt det.

Men på dansk har ordet 'død' samme form, det er ens forfra og bagfra. Og døden er det andet centrale begreb for Treppie. Så det kan ubesværet gøres -- og forsvares af min sproglige og litterære samvittighed.

Men jeg forlænger Treppies udtryk. Jeg tilføjer at 'død' kan vendes på hovedet, så bli'r det 'pøp' der lyder som dårlig pop.

Her tør jeg som oversætter gi' sproget et ekstra klem fordi dansk har denne særlige mulighed, og jeg mener dte ligger inden for en tænkt dansktalende Treppies muligheder, og inden for det Marlene van Niekerk kan acceptere.

Det skyldes også at jeg har truffet hende, og at hun et sted har tilladt en meget stor afvigelse.

Da hunden Gerty begraves, får den en gravskrift. Nu er den i hundenes 'hemel'. Og det rimer på at de andre hunde 'wemel', vrimler.

På engelsk er der en særlig munter men lidt fjern løsning. Gerty kommer i hundenes 'heaven / where dogs are seven eleven.' Det spiller muntert på forretningskæden der også har sat sig på mange hjørner i Danmark, og på bitonen af lykkelig og glad der klæber ved selve udtrykket 'seven eleven'.

 

2. Mol.

Den kvindelige hovedperson hedder Mol, og det har kæleformen Molletjie.

Mol er både et navn og betyder muldvarp. Det er en dobbeltbetydning som ikke kan komme frem på dansk, men læseren må forstå at Lambert maler muldvarper der betyder hans mor Mol.

Bilen hedder også Mol men kaldes hele tiden Molletjie med kælenavnsformen.

Det har ført til en forenkling i oversættelsen. PÅ afrikaans tiltales Mol både med navnet 'Mol' og med kælenavnet 'Molletjie', men i oversættelsen bruger jeg kun 'Mol' der så får et kært adjektiv når det kommer fra Molletjie, for eks. 'Kære Mol', 'jamen sødeste Mol'.

Det er mit valg at gøre sådan for at det ikke skal blive for indviklet for en dansk læser.

 

3. 'Saai dit watlemoen' er et udtryk med meget stærke seksuelle overtoner. Det skyldes at det ligge nær ordet 'naai', at 'kneppe'.

Ordet kendes af alle. Det er for nylig kommet frem. Sydafrikas store komiker Dirk van Eys var engageret til at fortælle skolebørn om hiv og aids på tv, og han blev afskediget fordi han brugte ordet 'naai'. Han svarede at kan ikek kunne tale med børn i femte klasse om 'kærlighed mellem mand og kvinde', det ville de ikke forstå. Men sagde han 'naai', så var alle med.

På dansk har vi ord-nærheder der kan bruges humoristisk, for eks. at 'sanglege' ligger nær ved ordet 'samleje'. Men ligefrem ændre tekste til at tale om 'muntre sangleje' med et blink i øjet, det ligger vist uden for den grænse der gælder for mig. Så derfor er en note nødvendig.

 

#5

Oversættelsesgrundlaget.

Originalen af Triomf er på skrevet på afrikaans.

Men jeg blev bedt om af oversætte fra den engelske London-udgave som forfatteren har godkendt. Og det gjorde jeg først færdigt.

Men jeg fandt det nødvendigt at skaffe mig udgaven på afrikaans samt den Cape Town-udgave der er skrevet på sydafrikansk-engelsk.

 

Efterhånden syntes jeg ikke jeg kunne gøre mindre end sammenføre de tre udgaver og suverænt vælge den løsning jeg fandt bedst -- som litteratur og i dansk mundtlig sprogform.

Det betyder at der ikke er en enkelt tekst bag oversættelsen, og egentlig kan man ikke kontrollere den uden at kende alle tre. Den kan afvige fra afrikaans-udgaven når et udtryk i den engelske version falder bedre på tungen -- og med viden om at dne er godkendt af forfatteren. Men den er mere og mere kommet til at afvige fra de engelske versioner. 127 Martha Street er blevet til Marthastraat 127, og institutionerne har fået deres afrikaans navne som personerne har brugt og som lever i Sydafrika.

Men på enkelte punkter har det været vigtigt for mig at studere teksten på et sprog jeg ikke endnu behersker, men dog kan trække oplysinger ud af. Det ene er lange ord. De bli'r splittet op på engelsk, men både afrikaans og dansk kan bygge ord sammen til endnog meget lange enheder, og det morer en af bogens personer, Treppie, sig med.

Og der er en række idiomer der ikke kunne oversættes til engelsk, men er blevet omskrevet, forklaret. Men på dansk har vi noget der kommer nærmere eller rammer helt. Det betyder at de nødløsninger der har været nødvendige for oversætteren til engelsk ikke er det for den danske oversætter -- og reproducere en nødtvungen nødløsning er ikke morsomt.

 

Oversættelsesgrundlaget er:

1. Diskette med London-udgaven, men ikke helt identisk med den.

2. Udgaven, Littel, Brown and Co. London-udgaven. Tekst opstået i samarbejde med forfatteren, som endog har skrevet en del passager om og foretaget forkortelser, også af afsnit der svar svært oversættelige/uoversættelige.

3. Cape Town -udgaven på engelsk. Jonathan Ball.

4. Afrikaans-udgaven, som er originalteksten. Det gælder mange ting, især layout fx ny linie, redaktionelt fx om der er inquit, fx 'siger han', eller ej, om det er kortere/længere. Der er fællestræk mellem afrikaans og dansk som engelsk ikke har, bl.a. muligheden for ordsammensætninger, Ex:

Der er noget der er på Afrikaans, men ikke på engelsk. Et eksempel:

Han er ved at brække sig over hele sagen, led, syg og træt af det hele. Der svømmer ord for hans øjne. Der hvirvler navne rundt i hovedet. Raikat-ratel-aardvark -- alt sammen på en gang. Vlakplaas-koster-Nylstroom-Beirut-kabam! Sidst i kap 17.2

Enhver oversættelse har en strategi. Og jeg har ikke ønsket at indføje pædagogiske forklaringer i teksten, men til gengæld at bruge en del nøgleord og henvise danske læsere til en kommentar bag i bogen. Jeg vil gerne skrive 'koppie' og ikke det danske bjergknold, og jeg synes man skal høre udråbet 'jirre' og forestille sig et skurrende fortunge-r.

På engelsk kan man få to versioner, begge oversat af Leon de Koch. Der er en Londonudgave som har fyldige kommentarer, og der er en Cape Town-udgave på sydafrikansk engelsk som ikke behøver kommentarer hvis læseren kan det sprog eller har en ordbog som for eks. 'The South African Pocket Oxford Dictionary' eller den store 'A Dictionary of South African English on historical principles.'

 

 

#6

Litteratur

Der er skrevet meget om Triomf. Her blot nogle henvisninger.

Mail & Guardian har en artikel 20. april 1999 hvor Marlene van Niekerk viser rundt i Triomf, dne er forsynet med billeder af egetræet der overlevede udryddelsen af Sophiatown, huset i Marthastraat og Trevor Huddlestone's kirke.

Den kan hentes på internet: www.mg.co.za/mg/books/9904/990420-triomf.html

World Literature Today, Volume 70, nr 1, Winter 1996 p. 63-72: Louise Viljoen: Postcolonialism and Recent Women's Writing in Afrikaans.

 

 

#7

Oversætterens erfaringer. Se også den engelske oversætters kommentar.

Oversættelse af Triomf er den mest specielle jeg har haft.

Egentlig kunne man omkring hver oversættelsesopgave samle sine erfaringer og skrive et notat eller en artikel.

Jeg har skrevet om at oversætte Märta Tikkanen (trykt i Astra Nova nr 2, 2001, Helsingfors, p 26-29 'Solidarisk domsabstinens'). Og jeg har haft et efterord i en række oversættelser, især om oversættelsens fastlagte strategi. Der er særligt fyldige efterord til Jan Kjærstad: Homo falsus, 2. reviderede udgave, 1999 og til Märta Tikkanen: Personlige angelägenheter og Arnaia.

 

Og Triomf indbyder til at sammenfatte nogle erfaringer.

Et væsentlig problem hænger sammen med oversættelsesgrundlaget. Jeg starter med den engelske udgave, men finder det fornødent at gribe tilbage til originalen på afrikaans, til gode for kvaliteten, mener jeg -- men også årsag til en forsinkelse og et meget stort forbug af tid, noget jeg egentlig ikke havde råd til.

Men bogen har været inspirerende, det har støttet min dristighed i gengivelse at træffe forfatteren, ganske vist i begrænset tid. Men ved siden af det findes der email.

 

 

#8

Min samtale med forfatteren.

Jeg havde mulighed for at møde Marlene van Niekerk en dag -- og kun én dag -- under mit ophold i Johannesburg. Jeg havde forberedt 21 punkter jeg gerne ville høre hendes mening om, plus alt det løse.

Iøvrigt besluttede vi at dele min spørgelyst i to portioner. Det der senere kunne klares over email, og det vi gerne ville tale om face to face -- det mere principielle, de 21 punkter.

1. Omslaget som overlades til forlagets beslutning, men af udgaverne foretrækker Marlene van Niekerk originaludgaven. Denne oplysning har ikke fået nogen praktisk betydning, det danske omslag var undervejs. Originaludgaven har et billede at huset på Marthastraat med oplyst veranda i skumringen.

2. Kapiteloverskrifter. Originaludgaven bruger ikke versaler, men det gør de to engelske -- og den danske.

3. Kapiteltitler. Enkelte afvigelser, især kap 20. Det skyldes at der citeres en sang der har en anden form på engelsk. VS følger helst originaludgaven. Har stille spørgsmål til 'Polishing the brass'. Det er oversat ved 'Polere messing*, men der er overtoner af at 'holde storvask'.

4. Brugen af kursiv. VS vil følge originaludgaven, ikke den engelske der både har citerende og markerende kursiv. Vi synes markeringer af tryk på enkeltord er lovlig indgribende over for læserens frihed. Men afrikaans har et markeringssystem med accenter over vokaler, som det danske 'én', der ofte passende kan gengives med kursiv.

5. Afsnit, delt af ny linie. Normalt følges originaludgaven, men VS forholder sig frit og kan i en række tilfælde følge Leon de Kochs deling af længere afsnit, den der har Marlene van Niekerks godkendelse. Men oversætteren følger sin egen fornemmelse.

6. Tegnsætning. Originaludgaven har meget få eksempler på semikolon, den de engelske versioner har mange. VS tilbøjelig til at følge originaludgaven.

Punktum, ofte følges originalen (som har flere rytmisk markerende punktummer end de engelske udgaver).

7. Minus og plustekst hos den engelske i forhold til originaludgaven. Med hensyn til de små forkortelser i de engelske udgaver på en til tre linier handler VS frit. Men hensyn til de længere, op til nogle sider, overvejer Marlene van Niekerk om hun ønsker forkortelsen i den engelske udgave fastholdt på dansk. Der er en liste over udeladelser som senere vil blive indføjet i disse kommentarer på internet.

En række tilføjelser i den engelske version er pædagogiske og bør nok stryges. De peger på det som læseren 'bør tænke' i situationer. Andre er præciseringer af faktiske oplysninger som FW > FW de Klerk. Man kan mene for og imod, men i en bog hvor diktionen har stor vægt, bør man nok følge den talesprogsnære variant fra originalen -- og nu og da sætte en note.

8. Trykfejl. Diskuteret, og det har ført til at Marlene van Niekerk har rettet nogle hun ikke selv havde set, deraf en meget væsentlig.

9. Melodierne til Treppies viser. De er på afrikaans og eng. (i den eng. udg er alle på engelsk). Marlene van Niekerk har nynnet nogle af dem for VS. VS har fået mulighed for at høre flere af dem under korrekturlæsningen. Egentlig burde de findes på en CD -- eller ved senere lejlighed indføjes på denne hjemmeside!

10. Kodeskift i originaludgaven mellem afrikaans og engelsk kan næppe oversættes, heller ikke når det har stilistisk betydning, ligesom det er svært hvis der bruges et spil mellem rigsmål og dialekt i en tekst. Der er også kodeskift til Tsotsi-taal flere steder. Her bringes der længere prøver på blandsproget, fulgt af en oversættelse, jfr. oversætterens efterord.

11. Bibelcitater. VS bruger en ældre oversættelse der kommer det gammeldags præg i den engelske version tættest, nemlig fra et eksemplar fra 1878. Der er visuelle tegn som aa (for å) og store forbogstaver.

12. Pædagogiske udvidelser. Der er mange i den engelske version (Marlene van Niekerk er ikke vild med dem). Det er typen Jan Smuts > Jan Smuts Airport, FW > FW de Klerk. Det kan hænge sammen med næste punkt, da alternativet kan være en note.

Andre udvidelser giver en ekstra forklaring. For får et træ lov at stå da det kan gi' skygge for hunden Gerty. Det står rent, men i dne engelske udgave er der tilføjet: "det var også den eneste grund til at det fik lov at blive stående." De er godkendt af forfatteren, men i samtale med mig træækker hun noget i land, hun synes det er blevet for pædagogisk. Oversættelsen er renset for en række af disse 'pædagogiske udvidelser.'

13. Noteapparat. Oversætteren til engelsk havde gjort et noteapparat færdigt på 17 sider, det blev af forlæggeren forkortet til tre sider. Så den viden en sydafrikaner har -- at Kyalami er en racerbane, at Tutu er Desmond Tutu i stedet blev indført i teksten.

VS har ønsket at få den 17 siders liste at se. Men det er ikke lykkedes.

Den danske forlægger har accepteret en ret lang liste af Kommentarer. Og det er besluttet at give grønt lys for at oversætteren kan tilføje ekstra noter og udvide forklaringer på www.bjoernetjenesten.dk/triomf

Det overvejes også at åbne for muligheden for spørgsmål fra læserne. Indtil videre kan man spørge på: vagnsteen@hotmail.dk

14. Lange ord på afrikaans er splittet op på engelsk, men det danske sprog tillader i de fleste tilfælde lange ord, og efter samtalen har oversætteren foretaget en ny gennemgang af originaludgaven. Og jeg tror ikke at Treppies særligt lange orddannelser lyder mere mærkeligt på dansk end på afrikaans.

Derimod kan indsættelse af bandeord midt i et andet ord ikke godt bruges i dansk: deurmefokkenkaar, 'et syndigt rod', 'som en sønderbombet banegård', af deurmekaar plus et indført 'fokken', jfr. engelsk absobloodylutely.

15. Der sker 'helsætningsrotation'. I oversættelsen som først skete efter den eng. udgave, er der tit en anden rækkefølge mellem hoved- og bisætninger end i originaludgaven. Ret ofte er sætningerne vendt om, så man får samme exit-udtryk som i originaludgaven, specielt hvor det har stilistisk betydning.

16. 'Proprium/pronomen-rotation'. Det forekommer VS at originaludgaven har et andet og ofte bedre forhold mellem det fulde navn og pronominal henvisning end den eng. version. Den danske version vil ofte følge originaludgaven.

Der er steder hvor forfatteren i en samtale står frit for at skrive 'han svarede' eller 'Treppie svarede'. Men når der står navnet, så er det næsten som om man filmisk ser mere af personens og hans ansigtsudtryk når der svares. I en eventuel filmversion kan replikken siges med 'han' uden for billedet, men med 'Treppie' i billedet.

17. Repliklængde. Ofte har originaludgaven en særlig fynd i replikker ved at de har meget få ord mens den eng version har mange. Ofte 4 i afrikaans og 10-12 ord i eng. I den danske udgave søges kortheden i replikskiftet fastholdt, somme tider ved digterisk frihed -- et dansk idiom (fyndigt udtryk) der har meget fælles med det korte udtryk i originaludgaven, i hvert fald funktionen i samtalens spil.

18. Navne- uoverensstemmelse. originaludgaven følges. For eks er rækken Dingaan, Tokyo, Phama og Amy i den engelske version blevet til: Mandela, Biko, Phama, Amy. Det føres tilbage. Og kræver noter. Men for bogen er det vigtigt at Dingaan påkaldes og at Steve Biko nævnes. Og at netop de fire navne bruges sammen.

19. Detaljer er diskuteret. For eks om 'krat' altid står for bierkrat (ølkasse, deres mest almindelige møbel). Og mere principielt hvordan de ekspressivt repetitive ord i afrikaans: mik-mik, gryp-gryp kan gengives i dansk. Typen kan være 'han skub-skubber til ham'. I nogle tilfælde kan typen 'han faldt pladask' bruges som en dansk løsning -- ved siden af andre diskrete træk.

20. Idiomer. Det har været nødvendigt at gennemse en række tilfælde af afrikaans idiom > eng. nødløsning.

Det skulle helst ikke blive dansk nød-nødløsning, men en tilbagevenden til idiomet på afrikaans med et tilsvarende dansk udtryk.

21. Ordspil. Nogle vanskelige, så de ikke kan oversættes men erstattes af danske muligheder -- som det også er sket i den eng. version. Eksemplet er palindromerne. Det betyder noget i Treppies verbale univers at kak (lort) er ens forfra og bagfra. På eng er det med hentydning til Kurt Schwitters blevet navnet Anna. På dansk kan det forsøges at lade ham sige at gag er ens begge veje -- og verden er gag gag. Det er i hvert fald mindre afvigelse end en række eks i den eng. udgave som Marlene van Niekerk har godkendt. Men oversætteren er endt med at bruge ordet 'død' der også er centralt for treppie.

De spiser *floats, og Mol bli'r overstadig og vil 'float to England' -- det har endnu ikke fundet sit ordspil på dansk, som en del andre der er til overvejelse.

 

Oversætteren håber stadig på at få en diskette med Triomf på afrikaans. Så vil de ovenstående punkter blive udvidet emd en række 'veltalende' eksempler.

 

 

#9

Det meget grove sprog og andet ved stilen

Vi talte også om at sproget er meget groft i originalen. Der tales ikke stuerent. Læsere der kan afrikaans finder både de engelske versioner og mit manuskript alt alt for pænt.

Grovheden kan ikke helt overføres på grund af store forskelle i sprogbrugen, jfr professor Ljungs analyser af ederne i tyve sprog. Der er fem grupper, afrikaans har dem alle, dansk kun tre af dem.

Et eksempel som er ret centralt. Originalen har gatsak, 'røvhulslomme', eng. har skjortelomme. Dansk kan få baglomme, som oplagt er for stuerent i sammenhængen. Men en oversætter skal vogte sig for at lave 'ny slang'. Men måske kan han lave en replik: 'op i røven med dem'.

I hvert fald skal en oversætter af Triomf gå på jagt efter grove, ja meget grove udtryk på dansk. Og 'idealet' -- at det bli'r lige så groft som på afrikaans kan nok ikke nås, men den danske læser kan få det indtryk af grovheden som den engelske læser ikke rigtigt får. Med skjortelommen.

Der er også tale om et sprog der er gennemvævet af sexuelle associationer. Nogle centrale begreber som 'vandmelonens frø' der går som et refræn gennem bogen har ikke de kraftige associationer på dansk. Måske kan der blive en *forklaring i ordlisten. Men det er ikke alle 'hormoner' der kan komme med.

Et andet centralt udtryk er 'når lortet begynder at sprøjte' eller når det 'rammer ventilatoren' (hits the fan) -- efter valget. Det står der foreløbig og er ikke erstatet af for eks: 'når det hele bli'r noget lort (i karry)' eller det stuerene: 'når problemerne kommer efter valget'. Her har VS nu og da tilføjet 'efter valget'.

Hvor nær kan man komme det anti-stuerene sprog i dansk?

Der tales ikke stuerent, det er et ret groft idiom der har givet problemer ved overførselen til engelsk. Læsere der kan afrikaans finder både de engelske versioner og mit manuskript alt for pænt.

Grovheden kan ikke overføres, jfr professor Ljungs analyser af ederne i tyve sprog. Der er fem grupper, afrikaans har dem alle, dansk kun tre af dem.

Et eksempel som er ret centralt. Originalen har gatsak, 'røvhulslomme', eng. har skjortelomme. Dansk kan få baglomme, som oplagt er for stuerent i sammenhængen. Men en oversætter skal vogte sig for at lave 'ny slang'. Men måske kan han lave en replik: 'op i røven med dem'.

I hvert fald skal en oversætter af Triomf gå på jagt efter grove, ja meget grove udtryk på dansk. Og 'idealet' -- at det bli'r lige så groft som på afrikaans kan nok ikke nås, men den danske læser kan få det indtryk af grovheden som den engelske læser ikke rigtigt får. Med skjortelommen.

Treppies ordspil kan delvis overføres, men nogle af de særligt vulgære kan antagelig ikke, og nogle centrale begreber som 'vandmelonens frø' har ikke de kraftige associationer på dansk. Måske kan der blive en *forklaring i ordlisten. Men det er ikke alle 'hormoner' der kan komme med, talen på afrikaans er gennemvævet af sexuelle hentydninger.

Udråb vil man helst overføre, så den ekspressive lyd kommer med. Og London-udgaven har valgt at bruge en del afrikaans udråb.

Udråbet 'jirre' -- både i afrikaans-udgaven og i den engelske Cape Town-udgave -- er forsøgsvis bevaret. Ikke Åh gud, som i den engelske London udgave, men måske kunne det danske 'jøsses' -- med stor tøven -- bruges. Foreløbig er denne tøven markeret med tegnet /.

Lydord osv er ikke altid oversat. Der er meget af typen der på dansk lyder: han faldt 'pladask'.

 

Tydeliggørende oversættelse forekommer stort set ikke. Det kan være rimeligt at en oversætter ikke blot skrive 'vidnerne', men 'Jehovas vidner', og ikke slot 'Jan Smuts', men 'Jan Smuts lufthavn'.

Det er en hjælp til læserne som kan komme lidt i strid med personernes udtryksform og derfor stort set ikke er anvendt. Men der vil ofte være støtte at hente i Noterne som derfor ikke kan blive minimale

 

VENDINGER

I den engelske CP-version står der 'cool as a cucumber', rolig som en agurk.

Ordbogen foreslår en omskrivning 'ta' det med knusende ro'.

En oversætter vil meget gerne overfør bogstavrimet. Men hvordan? Rolig som en rødbede? Nej, ærlig talt ikke lige sådan. Det har ingen hævh i dansk.

Men hvad står d i originalen?

260: op sy dooie gemak -- ingen bogstavrim. Altså har xx tilført et der falder i munden på en engelsktalende.

Der tales om astronauter der har fået 'ants in their pants' -- med rim.

Ordbogen foreslår en omskrivning: dirrer af nervøsitet' -- der er ikke meget rim.

Hvad siger oversætteren. 'har nerverne uden på skjorten' -- her finder jeg et belæg i Slangordbogen.

Læseren får meningen men ikke rimet, ikke stilen.

Originalen har ' miere in hulle broeke' -- her ikke rim.

Treppie har 'bees in the bonnet'.

Her har originalen 'Hy wonder watter bee in sy bonnet het Treppie nou weer.'

Og jeg har (indtil videre) 'Han gad nok vide hvad det er for fluer Treppie har i hovedet.' Det et ikke bogstavrim, men det har et insekt og er et udtryk med hævd i dansk. Men det sætter andre associationer i gang.

Her har afrikaans overtaget et engelsk udtryk. Sådan er de to sprog vævet sammen. Den engelske CT-udgave har en række udtryk fra afrikaans, både en række substantiver som delvis overføres i den danske version: boerwurs, koppie.... Men især en række udråbsord: jirre, ....

Og skulle jeg gå oversættelsen igennem, så kunne jeg fristes til at sætte enkelte ind, især 'jirre' der har en bedre lyd end engelsk Jesus eller God og dansk 'du gode Gud'. Måske er det ikke for sent.

Forfatteren har arbejdet sammen med oversætteren, så hun har sikkert glædet sig over de to første eksempler hvor den engelske form har et plus.

Og det tredje eksempel er et velfungerende kodeskift fra afrikaans til engelsk. Og den engelske version svarer til. Men det at der vælges et kodeskift, fornemmer læseren af den engelske version ikke. Og hvad med den danske version?

Særlige problemer:

Interjektioner, lydord osv er ikke altid oversat. Det ser jeg på senere. Der er meget af typen der på dansk lyder: han faldt 'pladask'.

Eder og forbandelser er et meget vanskeligt problem. Magnus Ljung skriver om det i 'Om svordomer i svenskan, engelskan och arton andra språk, 1984. Bare et eksempel: 'som t ex de grova Ball to(Jones)! och Fuck (Jones)!, båda med den ungefærliga betydelsen fan ta (Jones) men med betydligt mera vulgär valör', s 57-58.

Ljung inddeler ederne i fem typer, og det er sådan at to af de fem er svagt eller slet ikke repræsenteret i dansk, norsk, svensk, tysk og hollandsk, 'inget av dem är specielt framstående som svordomsspråk'. Derimod er engelsk 'det första "stora" svordomsspråket', s 54.

En oversætter kan sikkert ikke indarbejde det stærke præg af vulgaritet i et svagt bandesprog som dansk -- i hvert fald ikke uden at gøre det en smule kunstigt. Men man kan finde den omtrentlige betydning, og man kan søge de samme lydvirkninger som en stærk f-lyd i starten (fucking > forpulet, forbandet). Men helt så vulgært som i grundteksten kan det sikkert ikke blive -- af klare filologiske årsager som den interesserede læser og oversætter-kollega kan finde gode forklaringer på hos Martin Ljung og en del andre værker jeg har hjemsøgt.

Indslag af sydafrikanske udtryk. Der er tradition for at bruge en del appellative udtryk som beskriver forhold som er meget særprægede, som madvarer (boerwurs, biltong, polony), traditioner (shebeen, braai).

Og der er proprier der må blive stående. Gadenavne, foreninger, politiske partier osv.

Det må være tilladt at give en kort forklaring for interesserede læsere, ja måske på alle de udtryk man ikke finder i Nudansk Ordbog.

 

TREPPIES RIM

A53

"Tyre en tiete, tyres en tiete, die wind is in die bome en die vinke in die riete," sê Treppie en skud sy nek los.

Kan oversættes: 'Dæk og brystvorter, dæk og brystvorter, vinden er i træet og finkerne i sivene,' siger Treppie og og ryster sin nakke løsere.

C56 og L62 har:

Tits and tyres, tits and tyres, the chickens are back in the coop and they're all a bunch of liars,' Treppie says, shaking loose his neck. Her skabes rimet tires ~liars. Det opstår løgnere som ikke findes i originalen -- det er en rim-oversætters frihed (hvis han vil bruge den).

Dansk kan forsøgsvis være, sat som remse:

A.

Bryster og dæk

bryster og dæk

fuglen i træet

og træet i en hæk

(Følger A og får et rim ind fra C og L, brystvorter > bryster da vi ikke mere kan bruge titter om brystvorter, jfr nonnetitter).

B._

Bryster og dæk

bryster og dæk

og fuglen og løgnen

er sort som blæk

(Følger kravet om rim og explicit udtalt løgn som i de engelske versioner C og L)

 

C.

Bryster og dæk

bryster og dæk

fuglen i træet

og træet står langt ud' i skoven

(Følger kravet om remse fra afrikaans, men afgiver rimet.)

Sådan noget er foreløbige overvejelser. Dre er endu ikke truffet nogen sidste beslutning.

Men jeg har et behov for at kende alle tre versioner (plus nogle varianter der er på disketten).

A 53,

"Deurmefokkingkáár! Wat's die?' (igen Treppie)

C57, L63

'Fucken mix-up! What's that?

Det kunne være dejligt at flette et bandeord ind midt i et andet, som fx i eng. absobloodylutely! (Ljung p 61)

Han skriver (oversat): I britisk eng udnyttes muligheden for ordindskud ikke så ofte som i visse andre typer af engelsk -- som australsk og amerikans engelsk -- og synes at være begrænset til visse tilfælde som fx det kendte absobloodylutely!

Det ville være fint hvis dansk kunne følge afrikaans lidt nøjere. Og det kan det i andre tilfælde. Treppie producerer også lange ord der ikke tilhører normalsproget.

 

 

#10

Ord, personer, varer mm.

Dette er det sidste der gøres færdigt.

Der må være forklaring på de indsatte sydafrikanske gloser der gi'r sproget farve. Se kommentarerne. Den e liste er foreløbig.

De associationer som en afrikaans-læser i SA får ved firmanavne, varer og personer og meget andet er ikke indflettet i teksten, men i et vist omfang meddelt i ordlisten.

For eks kommer der et opslag 'hundemad' med henvisning til de tre slags -- og deres rangorden. Hvad får hundene når de har været særlig flinke?

De mange offentlige personer der -- ofte ret respektløst -- omtales, får en kort og forhåbentlig ret neutral kommentar. Men man må vide at nogle navne har bestemte associationer på afrikaans, for eks Pik Botha's fornavn -- men det falder ikke en dansk læser svært at forstå. Naturligvis skla det ikke blive for fyldigt, en dansk læser kan ikke vide så meget om de Klerks første kone som en læser af billedblade i Sydafrika, men nok få færten af Mols kommenterende tanker om hendes panderynke og andre træk.

 

Grupper:

#Drikkevarer: Klipdrift. Oros. En Lee Martin.

Forretninger: CNA 397.Leo.

Tændstikker med løvehoved.

Medicin. Panado. ..

 

 

#11

Kommentarer.

*AA — enten Alcoholics Anonymous eller Automobile Association of SA.

*Absa — stor afrikaaner-styret bank.

*Agenda — et debatprogram i tv af høj kvalitet.

*Aikona — Sydafrikansk daglig tale for 'nej!', 'ikke for alt i livet!', 'glem det!'

*Ak'er — AK-47, automatvåben brugt af Anc i frihedskampen.

*Albertskroon — bydel NV for Triomf.

*Alec's Red — en rosensort: Denne klare kirsebærrøde meget velduftende rose regnes for en af de bedste. Det store dobbelte bloster med dets 65 kronblade og spidse knopper på en stærk stilk er fine til udstilling, som afskårne og til fremvisning i haven. De mellemstore buske har en god grensætning, er robuste, sunde og blomstrer overdådigt. En hybrid te. Zoë Gilbert: Rose growing in South Africa, 1984. Fifth impr. 1993. ISBN 0 86977 577 4.

*Ampie — navnet på et tilbagestående fattig hvid person. Kommer fra en trilogien af den afrikaans-skrivende Jochem van Bruggen: Die Natuurkind, 1924, Ampie: Die Meisiekind, 1927 og Ampie: Die Kind, 1942. Van Bruggen modtog Hertzog-prisen 4 gange.

*Amy — se Biehl, Amy

ANC½½

*APLA — Azanian Peoples' Liberation Army. Befrielsesbevægelsen PAC — Pan-African Congress — ville i 60'erne give Det ny Sydafrika et nyt navn og valgte det som arabiske søfarere i århundreder før 1000tallet brugte om den østafrikanske kyst hvor de handlede. Betyder 'de sortes land' af arabisk 'zanj'.

*AWB -— Afrikaner Weerstandsbeweging ('Afrikaner Resistance Movement'). Stærkt højreorienteret bevægelse der kæmper for selvstyre for afrikaanere i hvidt dominerede områder. Ledet af Eugene Terre'Blanche.

*baas -— bos, chef. Fra afrikaans.

*Babies' Breath — middel der sprayes på og holder blomster friske. Egl blomsten Brudeslør.

*backvelders — fattige hvide afrikanere fra landet. Svarende til hillbillies, bonderøve.

*Beeld -— en avis på afrikaans i Johannesburg.

*Beer, Racheltjie de — en af boernes heltinder der i 1828 ofrede livet kun 12 år gammel.

*Beit Bridge — ved Limpopofloden der danner grænsen fra Sydafrika og Mocambique. (officielt stavet Beitbridge).

*Biehl, Amy — fra USA arbejdede for udvikling i en sort township og blev stenet ihjel.

*biltong -— tørret, saltet og krydret kød enten i strimler eller små stykker af fårekød, oksekød, hjort, struds osv. Sydafrikansk delikatesse der blev udviklet at boerne.

*Boer — Betegnelse for hvid landmand. I talesprog nedsættende om politiet og de hvide tilhængere af NP-regeringen.

*Boerewors — krydret pølse af typen medisterpølse, ofte grillet over åben ild.

*Booysens, en forstad ved den SV del af Johannesburg, afrikaaner-område.

*Boswell Wilkie cirkus — se Wilkie, Boswell.

*Botha, Pik — udenrigsminister i mange regerinmger under Apartheid og minister i Samarbejdsregeringen 1994. 'Pik' er afrikaans for et bank på døren (jfr ældre dansk at pikke på døren). En farverig person der også havde alkoholproblemer.

*braai — udendørs fest med bål og grillstegning. Vigtigt led i sydafrikansk livsstil.

*braaivleis — grillkød.

*Brood van Heerden — tidligere sikkerhedstjeneste under apartheid. 'Brood'= brød.

*Budd, Zola. Hvid kvindelig olympiadedeltyager der altid løb på bare fødder. Kom under Mary Deckers verdensrekord på 3.000 m i 1984, men den blev ikke anerkendt på grund af boycotten mod Sydafrika. Hun fik lov at stille op for England ved Olympiaden 1984 på 3000 m. Men ved et omdebatteret uheld stødte hun sammen med Mary Decker, men Zola Budd fortsatte og blev nr. 7. Har skrevet erindringer. Blev i 1985 europamester på 5.000 m. Hendes navn brugt for små og hurtige minitaxaer. I dag bruges hendes navn af små og hurtige minitaxaer.

*Butch, den daglige mad til hunde. Ikke så godt som Husky som de får på helligdage. Begge dele markedsføres af Pets Products som i 1997 blev erhvervet af H.J.Heinz Company.

*Buthelezi, Mangosutho -— f. 1928 som traditionel høvdingesøn i kwaZulu Natal med arvet ret til at blive rådgiver for zulukongen. Han fik opbygget sin magtstilling og grundlagde Inkathapartiet i god kontakt med ANC, men han fik senere kontroverser med dem. I 1994 stille Inkatha op til valget i sidste øjeblik, og han blev indenrigsminister i GNU, Government of National Unity. Politisk overlever trods en ubehagelig såkaldt Inkathagate-sag om senere afsløret støtte fra apartheidregimet. En meget kontroversiel og mediebevidst politiker. Blandt andet kom han i Guinness rekordbog for at have holdt den længste tale, over hele fire hele dage.

*Bybelkor — NG's brevskole om bibelen med tilknyttet forlag, eng Bible Cor. Den største succes inden for kirkens kommunikationsprogram.

*By-Engel — se Urban Angel.

*bywoners — En nedsættende betegnelsefor fattige hvide på landet. De lejer eller forpagter jord og betaler med deres arbejdskraft.

*catty — slangebøsse

*Century Appliances — og West End Electrics . I dag findes der West End Applliances, 8 Lewes Road, Westdene. En sammenslutning?

*Chicken Licken, forretningskæde der minder om Kentucky Fried Chicken. Kun i SA?

*CitiGulf — en VW-model fik i 1984 dette navn i Sydafrika — og kun i Sydafrika.

*Chippendales bølgechips. Association til mandestrip-gruppen af samme navn.

*CNA i Melville. en forretningskæde.

*Coetzee, Kobie — født 1931, medlem af NP, vigtig forhandler med Nelson Mandela der endnu var i fængsel. Justitsminister 1980, 1990 minister for 'correctional services'. 1992 leder af efterretningsvæsenet.

*Constand, Viljoen — født 1933. 1980 øverstkommanderende for hæren, trak sig tilage i 1985. Leder af partiet Freedom Front.

*Croxley — firma der fremstiller kontormateriale og skriveredskaber, sælger gennem de fleste forretninger.

*dagga — sydafrikansk udtryk for cannabis. Af plantenavnet på khoikhoi: dachab.

*Daisy de Melker — se de Melker

*De Aar — lille by i Karoo, mellem Johannesburg og Kapstaden.

*de Melker, Daisy — en kvindelig giftmorder der dræbte tre ægtemænd. Dømt til døden i 1932.

*Dingaan, zulukonge der regerede 1829-1840. Leder af slaget ved Bloedrivier 1838 der fejres hvert år som Dingaan's Day den 16. december. Den blev i 1952 omdøbt til The Day of the Convenant, i 1980 officielt til "The Day of the Vow", Dagen med det hellige løfte, selv om det gamle navn blev brugt langt op i firserne. I 1995 blev navnet "The Day of Reconciliation".

*discretionary policing — tilbageholdende politiovervågning. Man undlader at gribe ind over for mindre forseelser for ikke at blive beskyldt for at forfølge en særlig befolkningsgruppe.

*Disprin — tablet mod hovedpine. Antagelig svarende til dansk Dispril.

*Dogmor, hundemad. Dåserne er vigtige som siddemøbler for familien Benade. Iøvrigt kåres der hvert år en hund som 'Årets Dogmor'.

*Donkerhoek/Blackangle — donker = mørk, hoek = hjørne.

*Doom — antiinsektspray i dåser.

*Drain Buster — en kraftigt virkende afløbsrens.

*droëwors — tørret og krydret pølse. Af afrikaans droë = tør.

*Drommedaris — navnet på det skib som bragte Jan van Riebeeck

til Kapstaden den 6. april 1652.

*Drostdy Hof Stein — kendt vinmærke

*Dube, Lucky — sydafrikansk reggae-musiker.

*Eeufees-oor — hjem for ældre. Egl. hundredårsfesthjemmet.

*Effies — slang for FL, se dette.

*Epanutin — receptbelagt epilepsimiddel (dansk pro-epanutin). Birvirkninger som træthed og synsforstyrrelser. Risikoen for anfald øges ved hurtig afbrydelse af brugen.

*FL — kondomer. Af French Leather. Også kaldt 'effies'. Den anden slags kondomer i bogen er 'Rough Riders' som har nubret overflade.

*Fourie, Jopie — (Joseph, 1878-1914). En af de (tyskvenlige) officerer der var imod at Sydafrika ville bruge militær mod Tysk Sydvest Afrika i 1914 og startede et oprør. Han blev tagte til fange, dømt og henrettet. Der var store demonstrationer ved begravelsen, han blev martyr, der er opkaldt en skole efter ham. En af boernes helte.

*Frisco, billig instant coffee.

*float, isdessert med frugt eller sodavand hældt over.

*Getaway — rejseblad for turister.

*Goggas — kryb, insekter. Også brugt som kælenavn. Af khoi xo-xon om krybende væsener.

*Groot Trek, den historiske tur bort fra englændernes magtsfære i Cape-provinsen til der der blev Transvaal og Orange Free State. 100-året for trekket og slaget ved Bloedrivier blev fejret i 1938 i tiden op til Dingaan's dag, og grundstenen blev lagt til Voortrekker-monumentet.

*GTX — til plæneklipperen.

*hadida — fugl der har navn efter sin karakteristiske lyd. Ofte kaldt hadida ibis. Bostrychia hagedash.

*Harry die Strandloper — 'strandlopers' eller 'watermen' var en gruppe jægere, hyrder og andre der levede uden for samfundet i nærheden af Kapstaden i 1600-tallet. De fik små erkendtligheder for at fungere som postmestre og guider, bringe forsyninger til skibe og give oplysninger om rivaliserende flåder. 'Harry’s' rigtige navn er Autshumato (1611-1663), han var den vigtigste i gruppen. Han blev fængslet af Jan van Riebeeck i 1658, men slap bort fra Robben Island i 1659.

*Helpmekaar — velgørende organisation grundlagt i 1917 for at hjælpe fattige hvide.

*Hertzog, J.B.M — leder af NP da det var i koalition med Arbejderpartiet, 1924-39.

*Homemaker, tidsskrift. Betyder kvinder der udfører 'kvindearbejde' som passe have, lave mad, sy osv.

*hop-dancing — folkelig selskabsdans.

*Hotnot — nedsættende racistisk betegnelse for farvet person. Kommer af hottentot (khoikhoi), oprindelige folk som de første europæere mødte omkring Kapstaden.

*hotrod — bil der er tunet til særlig hurtig kørsel. Der er en sport der kaldes hotrod racing.

*Houghton, bydel for rige hvide engelsktalende i det nordlige Johannesburg.

*Hubbly-Bubbly — vandpibe, eventuelt også tobak der får smag af jordbær, æbler eller blandet frugt. Kommer fra lyden af vandpiben.

*Huisgenoot — tidsskrift for hus og hjem. Egl. 'husfælle'.

*hy pola — 'lige her'. Ofte anvendt udtryk mellem sorte sydaafrikanere,

det er vigtige ord i en protestsang fra dem der blev fordrevet fra Sophiatown.

*Inkatha — af zulu inkatha = hovedring (af græs) til at bære tunge byrder med, den bruges ved indsættelse af ny høvding. Nationalistisk kulturel og politisk organisation for zuluerne, grundet 1920, genoplivet som politisk bevægelse i 1975 af Mangosuthu Buthelezi, men man samarbejdede med apartheidstyret og fik våben og træning til kamp mod ANC. Blev til det politiske parti IFP (Inkatha Freedom Party) i 1990 og fik tre ministerposter i samlingsregeringen 1994. Deres farver er fra oven gult-grønt-sort, omvendt af ANC's farver sort-grønt-gult.

*impi'er — en bevæbnet gruppe der går i demonstration. Zuluord.

*Jet — forretning der sælger billigt tøj. Det betyder at deres kunder næsten alle sammen er sorte.

*jirre — et udbredt udtryk (kommer af Herre), et afrikaansudtryk der er blevet karakteristisk for sydafrikansk engelsk. Bibeholdes i den danske version, det skal høres — helt med tydelige fortunge-r'er.

*joint — en haschcigaret.

*Johannesburg — ofte fuldt navn i afrikaans version, ofte Jo'burg i den engelske. Jo'burg er en almindelig forkortelse, men åbenbart især udbredt mellem engelsktalende.

*Johannesburgs borgmester — hvem hentydes der til i 1993/94? Er det Sexwale?

*Jungle Oats — fintskåret havregryn, den groft skårne er Tiger Oats.

*Kaappunkt — afrikaans for Cape Point, sydspids af halvøen syd for Kaapstad.

*kaffer — nedsættende betegnelse for sorte, 'afskaffes' efter valget 1994.

*kakiebos — en slags Aplopappus der har fået navn efter den lysebrune farve som de visne blade har.

*Kam — fra det gamle testamente, stamfader til de sorte i Afrika.

*kampsuster — lejrsygeplejerske, underforstået i koncentrationslejr.

*Karoo — ørkenagtigt landskab. Vistnok af khoikhoi karro = tør. Specielt om særlig område i det indre Sydafrika.

*Klipdrift — den åbenbart billigste brændevin.

*knobkerries — stok med udskæringer og måske også jernstyller, så den kan bruges som våbe.

*Koevoets — en paramilitær elitegruppe der løste 'snavsede' opgaver, officielt siden 1976 i Namibia og i firserne i Angola efter Sydafrikas invasion. Afrikaans for 'koben'.

*Kofifi — navnet på det gamle Sophiatown i de ikke-hvides sprog. Af sotho (le)fifi = sort eller (bo)fifi = sørge.

*koki-pen — almindelig spritpen, en 'tus'. Også stavet Koki da det er et japansk varemærke.

*koldt sted — betyder også fængsel (et ordspil i kapitel 21).

*kombi — en folkevognsminibus, et 'rugbrød'.

*koppie — lille klippe der springer frem i (by)landskabet. Af kopje = lille hoved. En længere bjergknold hedder 'kop' — for eks har jeg arbejdet med denne bog under Langemann's Kop i Kensington, Johannesburg.

*Koster — by i remsen Vlakplaas-Koster-Nylstroom-Beirut-kabam! Ligger vestnordvest for Johannesburg.

*Kriel, Hernus — født 1942, medlem af NP, premierminister i Western Cape, kritiseret for sin virksomhed i S.C.C (State Security Council) under apartheid.

*Krismis, Koes — eventyrfigur i månen++ 'Jule-Koes.

*Kyalami — væddeløbsbane, speedcar-racing i Johannesburg NV.

*Kyk — billedblad på afrikaans, den eng version er See.

*Las Vegas Supreme — Denne muntre rose har spidse knopper der åbner sig til mellemstore, let duftende blomster med 25-30 kronblade der bevarer ders form godt. Farven er spændende: de kromgule kronblade er dybt rødorange på bagsiden. De mellemhøje til høje buske frembringer både sideskud og hovedstamme og udvikler sig til velafrundede planter der blomstrer rigt. Klarer sig godt mod vinden. En tehybrid. Hybrid teas p 22.

*Landbouweweekblas — ugeblad for landmænd.

*lanies — hvide, måske med undetone af 'højrøvede' hvide. Oprindelse usikker, men Soweto zuluslang har 'ilani' = hvid person.

*Lede in Christus — Medlemmer af Christi (kirke), en afsekterne i Triomf.

*Lee Martin — cocktail.

*Lekker — 'nice', 'delicious'.

*Lost City — et særligt og meget palads i 'Sun City' — indrettet som en genskabt afrikansk by fra en legende om et gammelt kongerige i Bophuthatswana.

*Lov om umoral af 1955 — forbød sex mellem hvide og andre racer. Strafferammen var seks år for mænd og fem for kvinder. Del af apartheids-lovkomplekset ved siden af Lov om adskilte faciliteter af 1953 og Lov om adskilt beboelse fra 1950 mm

*Magnus Mauser —nedsættende tilnavn til Magnus Malan, tidligere forsvarsminister i tidligere præsident P.W. Bothas apartheid-regering. Mauser efter det berømte tyske gevær fra 1870erne der fungere i to verdenskrige og blev eksporteret til mange lande og fremstillet på licens flere steder.

*Malawis hane — symbol for præsident Hastings Banda.

*Mangope, Lucas — præsident for Bophutatawane bantustan, indtil han blev afsat 12. marts 1994. Området er nu Nordvestprovinsen.

*Mangosutho — fornavn til Buthelezi

§§Mayfair s 10

*Mass Democratis Movement, p 322, forkortet MDM. En alliance af apartheidmodstandsorganisationer, med UDF (United Democratic Front) og COSATU (Congress of South African Trade Unions) som kernen. Ideen fremsat i 1987 og blev aktuel efter restriktioner i februar 1988. MDM havde ikke vedtægter eller medlemsliste og kunne derfor arbejde uden at frygte forbud.

*mbira — en såkaldt kafferharpe, med jernfjedre, minder lidt om en jødeharpe.

*Meddlebones — Treppies øgenavn for Trevor Huddlestone på engelsk. 'Stikke næsen i alt-ben' Side 9.

*meid — afrikaans for pige, brugt for en der arbejder i huset uanset alder.

*Melker, Daisy de. En kvinde der blev dømt for giftmord. Se Daisy.

*meneer — afrikaans for mister, sir, min herre.

*Meyer, Roelf — født 1947. Yngre venstreorienteret medlem af NP, forsvarsminister 1991, deltog aktivt i forhandlingerne mellem ANC og NP i Kempton Park om GNU (Government of National Unity) efter valget i 1994.

*mielies — majs.

*Mokaba, Peter — (1958-2002). Blev bortvist fra skolen på grund af sin politiske aktivitet, men tog så studentereksamen hjemmefra i 1978. Præsident for Sayco South African Youth congress) i 1980'erne, støttede stærkt Tabo Mbekis til valg som vicepræsident for ANC. Blev sammen med andre kaldt 'Firebanden' for deres populistiske militante retorik under de følsomme forhandlinger før afslutningen på apartheid først i 90'erne. //Det anses for sikkert at hans døde af aids, men han ville ikke stå frem og fortælle om det.

*Morkels — firma med discount møbler, 'Hvis de kunne, så ville de sælge tilgivelse sammen med deres fem-styks soveværelses møblementer'.

*Muddlebek — Treppies øgenavn for Trevor Huddlestone på afrikaans. 'Stikke næsen i alt-ben'. Rettelse: 'Vrøvlehoved'.

*muntu — nedsættende udtryk for for menneske, af et pronomen mu + ntu, ord for menneske på mange sintusprog.

*muti — medicin, af zulu og xhosa-ord for træ. Virkemidler i alternativ medicin, for eks naturprodukter fra planter, dyr eller (efter sidende) også fra mennesker. De har gavnlige eller skadelige virkninger.

§§Naboomspruit --

*Nasionale Party — se NP

*Nats — slang for medlemmer af Nasionale Party

*nedture — oversættelse af ordet 'horries' der kommer af ordet horrible. Det kan skyldes anfald af epilepsi, det kan være delirium tremens, ganske almindelige tømmermænd eller en 'mellemfornøjet' tilstand. Det er spændvidden i brugen af 'nedture'.

*Newlands Library — 12th street, Newlands.

*NG kirken — er 'Nederduits-Gereformeerde kerk', den vigtigste kirke for de afrikaans-talende. Den støttede NP og legitimerede apartheidspolitikken.

*Niehaus, Carl — afrikaaner der var aktivist i ANC, senere ambassadør i Holland.

*NP — Nasionale Party. Politisk parti, mest for hvide afrikaanere.

Sad på magten fra 1948 til valget i 1994. På engelsk kaldt National Party.

*Nylstroem, nævnt stednavn I remsen Vlakplaas-Koster-Nylstroom-Beirut-kabam! side 427. Det ligger nord for Johannesburg.

*off-sales — alkoholforretning eller del af forretning, for eks som del af hotel.

*Olympic Sprinter — urmærke.

*Ontdekkers — en hovevej i Vestjohannesburg. Ligger syd for Triomf og afgrænser det hvide omårde mod det sorte Bosmont.

*Ontspann-Center — afspændingscenter, træningslokale.

*oranje-blaue-blou — orange-hvidt-blåt, farverne i det gamle sydafrikanske flag.

*Oriental Plaza — indiske forretninger i Mayfair, et sted at gå på udsalg, .

*Oros — varemærke, koncentreret frugtsaft der blandes op med vand.

*Ovaltine — bruges i varm mælk, skal være sundt. Jfr. det danske mærke Ovomaltine.

*Paardekraal — her vandt boerne under Andris Pretorius over Dingaan i 1838 den 16. December som er blevet Dingaan's Day. I 1880 proklamerede man Transvaals uafhængighed på denne dag. Monumentet blev ødelagt i krigen 1899-1902 men er restaureret. Det er 'en bavne i nationens historie'.

*Pageview — forstad i nærheden af Mayfair, Cosby, Westdene... Forbundet med Vrededorp.

*Panado — medicin der fås i håndkøb. Svarer antagelig til det der marekdsføres som Panodil i Dk.

*pantefogeden — sheriff (hans funktion der)

*Pap — stiv grød lavet af majs og somme tider spist med sovs til. Der er to former, zulu som er mere stiv og Johannesburg-versionen der er .....

*panga — panga-kniv har bredt blad, brugt til sukkerrør og — som våben. Et ord fra swahili.

*Papkojawel — koejawel er guava. Pap = blød. Udtrykket har stærke seksuelle overtoner.

*Parktown Prawn — et særlig stort insekt der kun kendes i Johannesburg. På engelsk King Cricket. I familie med fårekyllinger og kakerlakker, som en græshoppe med korte ben. Har en særligt ubehagelig lugt. Når man søger det på www.googles.com, så vandrer der et tilsyneladende levende insekt over computerskærmen.

*Pep Stores — sælger billige varer og har især sorte kunder. Pep Stores på

*Penguin -- svimmingpool, et varemærke.

*piccanin — lille sort dreng (portugisisk ord)

*Phama — hentyder til Sabelo Phama, der kommanderede APLA (African People's Liberation Army), PACs mititære fløj.

*Pik — se Botha.

*Planter — der nævnes blandt andet: Konge for en dag, Bedstefars hat, stinkafrikaanes, Grædende boerbønner og Kakiebos.

*Plaza — kort for Oriental Plaza.

*Plus Gam! — Om Kam fra bibelen som afrianere siges at nedstamme fra.

*pola — zulu eller tsonga, cool, Be cool. Ref til sang som zuluerne sang da Sophiatown blev revet ned. Ta' det roligt.

*polony -- billig pølse, nærmest kødpølse uden meget kød, ca. ti cm. i diameter. Man kan ikke kalde det velsmagende, tværtimod.

*potbrood — brød der er bagt i en potte af støbejern, ofte på varme gløder.

*Prep — desinficeringsmiddel.

½½*Prima Ballerina -- en af de rosensorter der bruges. // p 57. Men ikke Prima B. Shrub Roses.

*PVA — her bund der males på, egl polyvinylacetat.

*Quality Street — chokolademærke på højt niveau. "Det er hele tiden noget Quality Street lort, og det er det bedste han kan håbe på.' kap 17.

*R-11 — kølevæske til motorer.

*RAU — Rand Afrikaans University.

*Racheltjie de Beer — en heltinde under krigen mellem englændere og boere. Det lykkedes hende at forsvare sine børn.

*Radio Orion — afrikaaner station, ret rabiat.

*Raiders of the Lost Ark — en Indiana-Jones-film 1981 der er resultat af det første samarbejde mellem George Lucas og Steven Spielberg. (Nævnes på video i kap 11.)

*Reddingsdaadbond — eksklusiv velgørende organisation for hvide medlemmer af NP, grundlagt i 1940.

*Republiekwording — dannelsen af republikken og udtrædelse af Commonwealth i 1961.

*Rip van Winkle — en sagnfigur der sov i hundred år.

*Roodeport Steel — sikkert Roodeport Motor Scrapyard, used spares, 1095 van Wyk Street.

*Roser — der nævnes en del, hentet i Ludwig Taschners Rose Catalogue, Pretoria, Wahlmanskraal -- oplyst af forfatteren. Se Las Vegas Supreme, Whisky Mac, ½½xxx

*Rough Riders — kondomer. På forsiden en cowboy til hest. De er nubrede modsat de almindelige FL. Navngivet efter Theodore Roosevelt's korps Rough Riders i den spansk-amerkanske krig. Han beskrev det i en bestseller der er blevet filmatiseret.

*russiske pølser — billige fede pølser der især sælges som take-away sammen emd chips eller kartoffelsalat.

*Røde næsers dag — den 21. maj. Velgørenhedsindsamling især til syge børn.

*saai — i Saai die waatlemoen — så vandmelonens frø. Udtrykket har stærke seksuelle overtoner som man forklarer ved nærheden til ordet 'naai' — et vulgært udtryk for at kopulere: at kneppe.

*Sagførere for menneskelige rettigheder — Lawyers for Human Rights, en NGO-organisation, ret progressiv.

*Sandton Sun — stort og meget synligt hotel i den nordlige forstad Sandton der hovedsagelig er beboet af engelsktalende.

*Sanlam — det store forsikringsselskab, startet i 1918 med livsforsikring for afrikaners, i dag stor investeringsgruppe. Har et kendt kulturelt sponsorprogram.

*SAUK — Suid Afrikaanse Uitsaai Korporaine, afrikaans navn for SABC. Blev brugt i romanens tid, men næppe meget i dag.

*Sayer, Leo — engelsk popsanger.

*Scope — tidsskrift.

*See — populært blad som Billedbladet.

*semi — hus for to familier. I oversættelsen bruges 'rækkehus'.

*Sexwale, Tokyo — politiker, frisproget ANC-medlem som blev premierminister i Gauteng efter afskaffelsen af apartheid.

*Shoprite — det nærmeste supermarked. ½

*sjambok — tyk og tung pisk med træhåndtag og tynde strimler af flettet læder, i dag gummi.

*Jan Smuts — forkortelse for Jan Smuts Airport

*Smuts, J.C. — leder af South African Party og støtte af de allierede under den anden verdenskrig. Han var premierminister 1919-24 og 1939-48.

*Smarties — chokolade.

*Snickers — chokolade.

*snoek — udtales [snuk], populær fisk. Navn fra det hollandske ord for den europæiske gedde, esox lucius. Bruges mest om 'slangemakrel', thyrsites atun, og den spises ofte røget, saltet eller tørret.

*soft-serve — svarer til soft ice.

*sovsetoget — the gravy train. At være på sovsetoget betyder at mæske sig på pamperpenge, 'score kassen'.

*SPAR — kødeforretning med mange supermarkeder, bl.a. i Groot Melville

*SPCA — Society for Prevention of Cruelty to Animals som har et dyrekrematorium.

*Speedo — særlige bukser, tætsidende.

*Springbok Patrols — vagtselskab.

*Star — daglig eftermiddagsavis.

*stinkafrikaaners — om planter med særlig lugt, det kan være en slags gladiolusplanter eller margueritter.

*Sundance Kid — Butch Cassidy & Sundance Kid, film med Robert Redford med pistol.

*Sunshine D — margarine, antagelig den billigste på markedet.

*Tafelberg — Taffelbjerget.

*tea-boys — unge mænd ansat i firmaer til at forberede te og udføre en mængde stikirendærinder.

*Terre’Blanche, Eugene — født 1944. Leder af AWB og af bevægelsens private hærstyrke. Har haft mange uheldige episoder på kant med loven og med urolige heste der har kastet ham af — for åbent fjernsyn.

*tiekie/tickey-box — mønttelefon.

*Tic-Tac box — en slikæske fra forretningen Koster.

*Tiekie/tickey — betegnelse for mønt, tre pennystykke som man kunne telefonere for. Også brugt om lille person, og tilnavn til en berømt klovn.

*Tieki-draai/tickey-draai — hurtig dans udviklet af square-dance fra Cape, to par holder i hinanden og snurrer rundt på ét sted på tæerne mens de læner sig bort fra hinanden.

*Tokyo — se Sexwale.

*Towering Inferno — film fra USA med højhuse der bli'r bombet.

*townships — ghettoer for sorte, tegnet og indrette af regeringen, for eks Soweto

*Toyota-heste — heste der deltager i væddeløb sponsoreret af Toyota.

*Transitional Executive Council — bredt sammensat overgangsadministration før valget 1994.

*Trek — for Trek Petroleum. Et afrikaaner-firma.

*Tsafenda — manden der myrdede Verwoerd

*tsotsi — talesprog for mandlig sort person med en tilbøjelig til kriminalitet, ung gangster.

*tsotsi-kaffer — stærkt nedsættende ord for sort.

*tsotsitaal — et sprog med gloser fra mange afrikanske sprog og en udviklet slang. Anvendes mellem kriminelle. Det mere korrekte udtryk kan være isicamtho der ikke har bitonen af 'forbrydersprog'. En forvrængning af zoot suit, swingpjattedragt.

*tuisgebak — et gammeldags borgerligt ord for hjemmebagte kiks, lagkager og kager.

*Uno — mindre bil, som Morris Minor.

*Urban Angel — tv-serie fra 1992, foregår i Montreal, solgt til 'crimetime' efter primetime. Brugt som bogtitel af Stewart Henderson med underttilen 'forklarer byens sjæl'.

*vaderland — fædreland, et ord med særlig patos fra afrikaaner-retorikken.

*van der Merwe, Johanna — (hist.) Boerheltinde berømt for at have overlevet 19 stik under en af de berømte Blauwkrantz massa**//krer i kampen mellem zuluerne og voortrekkers.

*van Zyl, Slang — efter ti år som politidetektiv blev han i 1988 ansat i CCB (Civil Cooperation Bureau som benyttede brandstiftelse, intimidering, mord og sabotage og benyttede forbrydere til at trænge ind i anti-apartheidsorganisationer), men startede året efter et privat detektivfirmaformer, der arbejdede for apartheidstyrets sikkerhedstjeneste, blandt andet skaffede han lejemordere og kendte han til planerne om at myrde senere minister Dullah Omar. 'Slang' = slange.

*veld — afrikaaner-ord for lille mark

*H.F. Verwoerd — (1901-66). Akademisk lynkarriere, derefter chefredaktør af Die Transvaaler 1937-48. Flere ministerposter, leder af National Party, premierminister 1958. Skaberen af lovene om apartheid, ledede 1961 Sydafrikas brud med Commonwealth. Dræbt af Demitrio Tsafendas i 1966.

*viennas — pølser, nærmest som partypølser.

*Vierkleur — det gamle flag for Transvaal.

*Viewmaster — slide viewer, lydbilledfremviser.

*Vlakplaas — træningslejr for hemmelige paramilitære grupper der foretog det 'beskidte' arbejde, den såkaldte 'tredje styrke'. Nord for Pretoria.

*Vleis Visagie — medarbejder i sikkerhedspolitiet under apartheid.

*voetsek — 'væk! af sted! — slangord der blev brugt for at jage mennesker eller hunde bort. Meget nedsættende for mennesker.

*volk — nation. Har en særlig følelsesmæssig betydning for den særligt yderliggående pseudo-fascistiske afrikaanernationalisme.

*Volksie — den klassiske lille folkevogn.

*volksgenote — afrikaaner, medlem af volk.

*volksmoeders — 'nationens mødre', afrikaaner-retorik.

*voortrekker — stifinder, dem der ledte Groot Trek. Betegnelse for de første hollandske kolonisatorer der besatte Sydafrika med deres karakteristiske prærievogne med okseforspand, angiveligt for at slippe for uretfærdige indgreb fra det engelske styre af Kapprovinsen.

*Voortrekker-monumentet — opført nær Pretoria 1938-48. Hvert år 16. december fejrer afrikaanerne 'den hvide civilisations sejr.'

*Vroue-Landbow-Unie — kvindernes landbrugsforening.

½½Wagtoring -- Vagtværnet, det tidsskrift som Johovas Vidner sælger.

*Waterberg — det sted hvor Jesu stridsmænd, The Soldiers of Jesus, blev trænet til at forsvare Guds udvalgte folk på jorden mod de sorte hedenske brødre.

*West End Electrics — og Century Appliances. I dag findes der West End Aplliances, 8 Lewes Road, Westdene. Måske en senere sammenslutning.

*whitey — nedsættende betegnelse for hvide, jfr *lanies

*Wilkie, Boswell, cirkus — stiftet af W. H. Wilkie (1907 — 1991). Cirkus kom til Sydafrika i 1953 og var 'togcirkus' med 32 særlige jernbanevogne til 1982 da det blev 'vejcirkus', det store og populære omrejsende cirkus. Spillede sidste gang 13. okt. 2001.

*Willards — ost.

*wors — boerwors.

*Zola — barfodet løber, se Budd.

 

 

 

#12

Translator’s acknowledgements

This translation has gone through a great number of drafts, and I am grateful to several people who helped ease the burden of translating a book regarded by many as untranslatable in the first place. I am indebted to Hettie Scholtz, who acted as an editor for the South African publisher, Jonathan Ball. By questioning the retention of too many Afrikaans words and phrases in earlier drafts of the translation, Hettie initiated a process of re-styling which resulted in a wave of second-stage revisions. She also made significant recommendations regarding the use of idiom in the English version of Triomf. Her impact on this translation has been far-reaching.

Secondly, I wish to acknowledge a very large debt to Marlene van Niekerk, who went far beyond the customary involvement of an author in a translation, ploughing her considerable intellect and energies into collaborative third-stage revisions with me. In many cases, Marlene helped me make critical breakthroughs, and contributed much original work to the translation as well. Apart from certain (minor) instances of rewriting of her original text, she helped cut sections of the novel which were no longer topical, and in some intractable cases of untranslatability, she did the near-impossible. I refer to verse and folk-song fragments which exist in Afrikaans but have no English equivalents. While I felt happy to translate into English the Afrikaans verse made up by the character Treppie (rhyming or otherwise), I was reluctant to invent English "equivalents" for existing Afrikaans folk-songs. Marlene, however, came up with some marvellously inventive solutions, with the result that all the songs and verse fragments in the original have been translated, and made thematically and structurally integral to the English version of the novel. Marlene also made significant contributions to re-styling the idiomatic feel of the translation. I cannot exaggerate my indebtedness to her. It has been a fruitful process of co-operation, and a great learning experience.

I received help from other people too: Christine Marshall, whose recall of Afrikaans songs is a wonder; Klippies Kritzinger, whose knowledge of the Bible and spirit of helpfulness was a balm; Joanne Cannon and Robert Orr, also for Biblical expertise; Stephen Clingman and Anne Hetherington, for allowing me a liberal amount of time and space as a visiting scholar at the University of Massachusetts (Amherst) in 1997; Leslie Epstein and Rosanna Warren of the University of Boston, for warm encouragement; Westport poet and translator Alan Powers, and scholar-writers Louise Shabat-Bethlehem and Sonja Laden of Tel Aviv, for friendship and moral support; Margaret Orr, for love, nurturing and understanding; Willem Boshoff, for an obscure reference to the Old Testament; Ian Tromp, for long-distance buoyancy and depth; Sikhumbuzo Mngadi, Craig MacKenzie, and Dirk Klopper for invaluable comments at volatile moment during one of the final waves of revision; Isobel Dixon, for pushing me; and Dawie Malan, friend and confidante, for allowing me to use his precious family bibles, both the King James and the 1955 Afrikaans Bible. Finally, I am grateful to André (Fifi) van der Hyde, Brian de Kock and Johnny Sham for the memories of low-life in Johannesburg lodged in my memory.

 

#13

LONDON-UDGAVENS ordliste

*GLOSSARY

Aikona – South African vernacular for "no!", "not on your life!", "forget it!"

Ampie – name of poor-white, backward character from the Ampie trilogy by Afrikaans writer Jochem van Bruggen (Die Natuurkind, 1924; Ampie: Die Meisiekind, 1927; and Ampie: Die Kind, 1942). Van Bruggen received the Hertzog Prize a record 4 times.

AWB – Afrikaner Weerstandsbeweging ("Afrikaner Resistance Movement"). Extremist militant and right-wing movement known for its struggle for territorial autonomy for the right-wing sector of the Afrikaners.

Backvelders – poor Afrikaner whites of rural descent or who still live on the country.

Beeld – name of a daily Afrikaans newspaper published in Johannesburg.

Biltong – dried, salted and spiced fillet of meat (mutton, beef, venison, either in strips or grated); South African delicacy first developed by the Boer pioneers.

Braai, braaivleis – (n) barbecue; (n) barbecue meat; (v) to have a barbecue. Common element of South African lifestyle.

Boer – white farmer; denotation for white farmer male; vernacular for police; a pejorative label.

Boerewors – spiced sausage, usually barbecued on an open fire.

Brood van Heerden – former Apartheid security operative. "Brood": "bread".

Bywoners – tenant farmers; pejorative denotation for rural poor whites.

Dagga – South African vernacular for cannabis.

Daisy de Melker – (hist.) name of notorious woman poison murderer of three husbands who was sentenced to death in 1932.

Droëwors – dried spiced sausage.

Drommedaris – name of the ship on which Jan van Riebeeck, the Dutch pioneer who arrived at the Cape in 1652, sailed when he arrived at Table Bay.

Eugene Terre’Blanche – leader of the AWB (see entry above).

Harry the Strandloper – the "strandlopers", or the "watermen", were a band of 50 odd hunters, herders and outcasts of various kinds in the vicinity of Table Bay in the seventeenth century. These "watermen" received small gifts in return for serving as postmasters, guides, refreshing ships and supplying intelligence about rival fleets. "Harry’s" real name was Autshumato (1611-1663) and he was the most important of the group. He was imprisoned by Jan van Riebeeck in 1658, but escaped from Robben Island in 1959.

Helpmekaar – (hist.) exclusive white nationalist charity organisation founded in 1917 to assist poor whites.

H.F. Verwoerd – famous leader of the National Party (see below); architect of legislative Apartheid.

Horries – psychological condition, being "strung out", derived from the word "horrible".

Hotnot – pejorative, racist label for Coloured person. Derived from "Hottentot" (Khoikhoi), indigenous tribes found at the Cape by the first colonists.

Ja – yes.

Inkatha – nationalist Zulu cultural and political organisation and political party.

Johanna van der Merwe – (hist.) Boer folk heroine who is reputed to have been stabbed 19 times, and survived, during one of the famous Blauwkrantz "massacres" in the conflict between the Zulus and the Voortrekkers (see below).

Jopie Fourie – Boer folk hero of the Anglo-Boer war.

Kofifi – black vernacular for Sophiatown.

Lekker – "nice", "delicious".

Magnus Mauser – pejorative name for Magnus Malan, former minister of defence in the repressive Apartheid cabinet of former president P.W. Botha.

Mielies – corn (maize) on the cob.

NP – National party. White Afrikaner political party in power from 1948-1994.

Pap – stiff porridge made from maize meal and sometimes eaten with sauce.

Parktown Prawn – King Cricket.

Pik Botha – long-time minister of foreign affairs in various Apartheid cabinets. "Pik" is Afrikaans for "peck".

Racheltjie de Beer – (hist.) Boer folk heroine known for protecting her siblings during the Anglo-Boer war.

Reddingsdaadbond – exclusive white nationalist charity organisation founded in1940.

Slang van Zyl – former Aparheid security operative. "Slang": "snake".

Tsotsi – pejorative, vernacular for urban black male person of a criminal bent.

Vaderland – "fatherland".

Vleis Visagie – former Apartheid security operative. "Vleis": "meat".

Voetsek – "bugger off!" Slang used to chase away dogs and people.

Vierkleur – old Transvaal flag.

Volk – nation; carries particular weight of feeling with reference to pseudo-fascist Afrikaner nationalism.

Volksie – Volkswagen Beetle.

Volksmoeders – "mothers of the nation".

Voortrekkers – Denotation for the first Dutch colonists who pioneered the land of South Africa in their characteristic ox-wagons, purportedly to escape from the unfair and interfering practices of the British government during the British rule at the Cape.